Hvad er en whistleblower?

Begrebet stammer fra USA og betyder direkte oversat: Én, der blæser i fløjten. Det tilsvarende danske udtryk er slet og ret: Sladrehank. Men på grund af det danske ords negative klang har vi her på siden valgt at bibeholde det oprindelige amerikanske udtryk.
I USA skelner man mellem to slags whistleblowers: Government og corporate – altså offentlige og private, afhængig af om de fortrolige forhold, personen fortæller om har at gøre med forhold i en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Fælles for de ægte whistleblowers er, at de afslører hemmeligheder, som efter deres opfattelse bør komme til offentlighedens kendskab. Hemmelighederne kan være vidt forskellige og af vidt forskellig betydning og kan i yderste konsekvens omfatte egentlige lovovertrædelser. Men mindre kan også gøre det. Det er det seneste eksempel på whistleblowing i Danmark et glimrende eksempel på:

Frank Søholm Grevil lækkede i 2004 en række hemmeligt stemplede rapporter fra sin arbejdsplads, Forsvarets Efterretningstjeneste. Rapporterne handlede om grundlaget for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krige. De dokumenterede ikke egentlige ulovligheder, men skulle – ifølge Grevil – vise den danske befolkning, at statsministeren havde talt usandt over for Folketinget og resten af danskerne, da han argumenterede for dansk deltagelse i den amerikansk ledede invasionsstyrke.
Læs mere om Frank Grevil-sagen her

Et andet dansk eksempel er den tidligere chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart (i dag Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane), Jørn Madsen, der efter sin fyring i 2000 stod frem i en række artikler i Dagbladet Information og i en særudgave af DR1-programmet Rapporten. Her fortalte han om SAS’ rolle i fyringssagen , om generelle sikkerhedsproblemer i SAS og om alkohol- og embedsmisbrug i den tidligere havarikommission.
Læs mere om Jørn Madsen-sagen her

Du kan læse en lang række spændende fortællinger om og interviews med andre danske og udenlandske whistleblowers her