Jørn Madsen

tidligere chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart

Da Trafikministeriet ansatte Jørn Madsen som chef for den danske Havarikommission var der to klart definerede opgaver, der skulle løses:
1. Kommissionens arbejde skulle professionaliseres og standarden højnes. Samtidig skulle det være slut med druk i arbejdstiden.
2. Alle luftfartsselskaber og kommissionen skulle leve op til de væsentligste krav i Lov om Luftfart: Øjeblikkelig indberetning til Havarikommissionen af havarier og alvorlige hændelser og uvildige undersøgelser af disse.

Jørn Madsen løste opgaverne, målrettet og struktureret, men blev ikke just populær i luftfarts-branchen. Navnlig SAS fik et alvorligt horn i siden på Jørn Madsen, da han ikke uden videre, som det ellers havde været praksis tidligere, ville lade SAS deltage direkte i de såkaldt uvildige undersøgelser af selskabets havarier og alvorlige hændelser. Madsen formastede sig desuden til at forlange, at SAS levede op til lovens krav om øjeblikkelig indberetning til kommissionen. Det kom til flere åbne konfrontationer mellem Jørn Madsen og SAS. Tonen i korrespondancen var hård, og når SAS skrev til Jørn Madsen foregik det altid med kopi til Trafikministeriet, der sad – og sidder – i en betænkelig dobbeltrolle i forhold til det hæderkronede skandinaviske luftfartsselskab. Den danske stat er nemlig, ligesom den norske og den svenske, aktieejere i SAS. Dermed er Trafikministeriet både stor aktionær og øverste myndighed i forhold til SAS. Det skulle vise sig at blive skæbnesvangert for Jørn Madsen.

Efter kort tid i chefstolen blev Jørn Madsen nu mødt med krav fra såvel luftfartsselskaberne som sin arbejdsgiver, Trafikministeriet om bedre samarbejde og større imødekommenhed over for selskaberne. Dette krav kom altså også fra selv samme ministerium, der jo havde ansat Jørn Madsen til netop at praktisere uvildighed i kommissionens arbejde, og kravet blev basuneret ud til offentligheden via en artikelserie i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor det unægtelig så ud som om, at SAS’ informationsafdeling havde haft ret uhindret adgang til spalterne. Kritikken haglede ned over havarichefen.

Det var eksplosionen i denne højre motor på SAS-flyet SE-DOM, der fik konflikten mellem havarichef Jørn Madsen og SAS til at bryde ud i lys lue. SAS ville ikke acceptere en uvildig undersøgelse af havariet.

Men Jørn Madsen ville ikke gå på kompromis med hverken sine egne principper eller den opgave, han var blevet sat til at løse. Det kostede ham jobbet. Chefen fik kun to år i stolen, inden han blev fyret. Efter fyringen valgte Jørn Madsen at blæse i fløjten. I en række artikler i Dagbladet Information og i en særudgave af DR1-programmet Rapporten, fortalte han blandt andet om oprydningsarbejdet i kommissionen efter den tidligere havarichef, om SAS’ pres for at få indflydelse på de undersøgelser, der skulle være uvildige, om SAS’ generelle sikkerhedsproblemer og problemer med at leve op til Lov om Luftart samt om sin egen fyring.

På det tidspunkt, hvor Jørn Madsen valgte at fortælle offentligheden om sine oplevelser, havde sagen allerede haft store personlige omkostninger for ham. Til trods for dette, så var han igennem lange, grundige overvejelser, inden han valgte at stå frem med sin historie. Vi, der kender Jørn Madsen lidt, ved, at det skyldes, at han udover at være et meget omhyggeligt og regelret menneske også er uhyre loyal. Men hans argumenter for at blæse i fløjten er selve indbegrebet af en ægte whistleblower: Han mente simpelthen, at fyringen, og navnlig måden den var foregået på, afslørede alvorlig brister i såvel demokratiet som i holdningen til de betalende flypassagerers sikkerhed.

Læs også om disse om disse whistleblowers:

Ed Block og Patrick Price, tidligere hhv. ekspert i The Pentagon og cheftekniker hos flyfabrikanten Boeing
Daniel Ellsberg, tidligere topembedsmand i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon
Frank Grevil, tidligere major i Forsvarets Efterretningstjeneste, FET
Mary Schiavo, tidligere generalinspektør i det amerikanske transportministerium