”Rapporten” på DR1

SAS’ Sorte Box

Den 13. september 2001 sendte Danmarks Radio en sær-udgave af programmet Rapporten. For første gang varede programmet en hel time mod normalt en halv. Titlen SAS’ Sorte Box var en hentydning til begivenheder, der lå skjult i det hæderkronede luftfartsselskabs historie. Jeg var én af to tilrettelæggere på udsendelsen.

Eksplosive ledninger førte til SAS

Idéen var opstået under researchen til en anden Rapporten-udsendelse året forinden. Den handlede om en bestemt type lednings-isolering, som var anvendt i halvdelen af verdens passagerfly og i en lang række militære fly. Undersøgelser hos både Boeing og Pentagon i USA og hos den svenske flyfabrikant SAAB havde imidlertid vist, at isoleringsmaterialet var eksplosivt! Ikke den mest betryggende egenskab for et materiale, der anvendes i kilovis af ombord på et fly.

Forklaringen er relativt teknisk, men handler kort fortalt om, at hvis én Kapton-isoleringen på en enkelt ledning i et lednings-bundt (ledninger føres i store, tykke bundter rundt i flyets skrog) krakelerede, hvilket typisk skete, når flyet nåede en vis alder, så kunne gnister fra den blotlagte, strømførende ledning springe til andre ledninger i bundtet. Dette kunne skabe små eksplosioner, der så – i yderste konsekvens – kunne antænde andre materialer på flyet. Kapton var – og er – under mistanke i talrige havarier og hændelser, der har involveret brand ombord på fly.

Amerikanske whistleblowers med i udsendelsen

De førnævnte undersøgelser, som dokumenterede Kapton-isoleringens livsfarlige egenskaber var blevet forsøgt hemmeligholdt af såvel Boeing-fabrikkerne som af Pentagon. Men begge steder var det en whistleblower, der afslørede undersøgelsernes resultater. Jeg var i USA for at interviewe begge disse whistleblowers, henholdsvis Ed Block, tidligere ledningsekspert i Pentagon og Patrick Price, tidligere cheftekniker hos Boeing. (læs mere om Ed Block og Patrick Price her)

Låget lettede på SAS’ Sorte Box

I løbet af researchen til Kapton-udsendelsen stødte jeg på flere interessante personer i Danmark. Jeg forsøgte først at opdrive mennesker med kendskab til Kapton – også hos SAS. Det stod dog hurtigt klart, at ingen i selskabet kunne – eller ville – hjælpe mig noget videre. Farlige ledninger i fly er ikke noget, man taler om. Derfor begyndte jeg at lede blandt tidligere SAS-kaptajner, som måske kunne hjælpe mig. Jeg fandt først frem til Stefan Rasmussen og dernæst til Oluf Husted. Begge tidligere SAS-kaptajner. Førstnævnte betydeligt mere berømt end sidstnævnte. Ingen af dem vidste noget videre om Kapton.
Til gengæld kunne de fortælle meget andet – om SAS.

Sikkerhed i SAS – før og nu

Det blev begyndelsen på et mere end seks måneder langt research-forløb om sikkerhedskultur i SAS. Resultatet rullede over skærmen den 13. september 2001, men druknede næsten helt i døgn-dækningen af terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon blot to dage tidligere. SAS’ Sorte Box var i øvrigt oprindelig programsat til den 11. september…!

Få dage forinden skrev jeg – som vi altid gjorde forud for en Rapporten-udsendelse – en pressemeddelelse til landets avis-redaktioner i håb om lidt foromtale af programmet. Den pressemeddelelse giver et ganske godt resumé af indholdet, og derfor gengiver vi den her:

PRESSEMEDDELELSE

Skjult i den sorte boks

En times særlig udgave af Rapporten vil afsløre, hvordan det hæderkronede skandinaviske flyselskab SAS i lange perioder og i konkrete sager tilsyneladende har sat hensynet til passagerernes sikkerhed i skyggen af hensynet til indtjening og overskud.

SAS har i lange perioder haft alarmerende problemer med sikkerheden. Problemer, som SAS’bestyrelsesmedlemmer personligt var informeret om, men som alligevel ikke optræder i det børsprospekt, som bestyrelsen for få måneder siden præsenterede for offentligheden og for aktionærerne.
Rapporten Special vil vise seerne og passagererne, hvilke hemmeligheder bestyrelsen og SAS skjuler i selskabets sorte boks.
Programmet sætter også fokus på trafikminister Jakob Bukstis fyring af Jørn Madsen, som troede, der gjaldt de samme regler for SAS som for alle andre flyselskaber. Jørn Madsen blev ansat af Trafikministeriet til at rydde op i Havarikommissionen for Civil Luftfart efter en årrække med problemer i kommissionen.
Kommissionen har til opgave at efterforske havarier og hændelser med fly i Danmark. Jørn Madsen fik af Trafikministeriet til opgave at sørge for, at luftfartsselskaberne og Havarikommissionen i modsætning til tidligere overholdt loven med hensyn til disse undersøgelser. Det betyder blandt andet, at flyselskaberne skal melde til Havarikommissionen snarest efter et havari eller en alvorlig hændelse, som det hedder i fly-sprog, når noget er tæt på at ende med et havari. Det betyder også, at Havarikommissionen skal efterforske sådanne havarier og alvorlige hændelser uvildigt og uafhængigt.

Jørn Madsen tog opgaven alvorligt. Det førte til en lang og sej kamp med især SAS, der ikke uden videre ville lade udenforstående kigge selskabet efter i sømmene. Kampen kulminerede i år 2000, da en motor på et SAS-fly splintredes kort efter starten fra Københavns Lufthavn i Kastrup.
Jørn Madsen beslaglagde motoren for netop at undersøge den uvildigt, og SAS protesterede indædt – også til trafikministeren. Få måneder efter motorhavariet fyrede trafikminister Jakob Buksti Jørn Madsen som chef for Havarikommissionen. Begrundelsen var samarbejdsproblemer.

Rapporten Special afslører spillet bag fyringen. Et spil, der både handlede om penge og om passagerernes sikkerhed. SAS, Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen, den anden luftfartsmyndighed under trafikminister Jakob Buksti, trak i trådene, og for første gang fortæller Jørn Madsen om, hvordan myndighederne med Trafikministeriet i spidsen støttede SAS på bekostning af Havarikommissionens lovfæstede uafhængighed.
Udsendelsen har også set nærmere på en af de største katastrofer for SAS i nyere tid. 3. juledag 1991 havarerede luftkaptajn Stefan Rasmussens fly med 123 passagerer ombord på en sneklædt mark lidt uden for Stockholm. Rapporten Special bringer nye afsløringer om SAS’ rolle i havariet, og Stefan Rasmussen fortæller hele sin historie.


Udsendelsen førte blandt andet til en pressenævnssag mod Rapporten anlagt af SAS. Til trods for, at vi på redaktionen i månedsvis havde forsøgt at få SAS’ kommentarer til de kompromiterende oplysninger og afsløringer, som vi kunne bringe i udsendelsen, så sagde SAS først i allersidste øjeblik ja til at medvirke i form af et interview med daværende accountable manager, Marie Ehrling. Hun kunne eller ville imidlertid dårligt svare på nogen af vore spørgsmål, da først kameraet rullede. Resultatet blev, at vi i den færdige udsendelse blot brugte et klip på ca. 8 sekunder fra interviewet, der vel havde varet en lille time. Det faldt SAS så meget for brystet, at man indbragte redaktionen og hele Danmarks Radio for Pressenævnet – og tabte med et brag. Nævnet fandt ingen anledning til nogen kritik af Rapporten.

Se Pressenævnets kendelse her

Få uger senere tabte SAS ligeledes en sag i Pressenævnet anlagt mod Fagbladet Ingeniøren. Se pressenævnets kendelse i denne sag her

 

Scandinavian Star-skandalen

Pårørende og overlevende fra Scandinavian Star-katastrofen, der kostede 159 mennesker livet, har i 20 år med Mike Axdal i spidsen kæmpet for at få katastrofen undersøgt til bunds. Nu sker det. Følg sagen her

Er det giftigt at flyve?

Som flypassager og besætnings-medlem risikerer du at blive udsat for giftige gasser og luft-arter. Det ønsker hverken luft-fartsselskaber eller myndigheder at fortælle dig om. Det gør vi:
Aerotoxic Assosiation
Toxic Airlines
Toxic Free Airlines

Whistleblowing i luftfart

"SAS Skandal Airlines" handler om whistleblowing og meldesystemer i luftfart. Bacheloropgaven er skrevet af Nele Sienknecht på Hochschule für Angewandte Wissenschaften Hamburg. Læs mere og download her.

whistleblowers.dk i DR's P1

Hør grundlæggerne af denne hjemmeside argumentere for, at whistleblowers er den femte statsmagt. Én times lærerig radio om whistleblowers. Læs og hør her

 
 
Untitled Document
Total Visitors: 6127
Whistleblowers • Telefon (+45) 58 54 51 77 • info@whistleblowers.dk